Grunden er på 1449 m², så vi havde et stort område at boltre os på, da vi startede byggeriet i 2006.

Inden vi rigtigt gik igang havde vi lavet en plan for, hvordan vi skulle klare os igennem et byggeri, både økonomisk og fysisk/mentalt. Det er dog ikke en handling, vi kan anbefale en familie med småbørn - det ville være synd for børnene...

Nå, men vi fik tegningerne godkendt i marts 2006 og satte så spaden i jorden, bogstaveligt talt. Harry m.fl. har gravet soklen til garagen ud med en spade. Da vi så skulle til huset fandt vi én med en rendegraver - det tog jo ingen tid. 

Vi startede med at bygge garagen, så havde vi et sted at opholde os i pauserne og til opbevaring af vore materialer.

Den 18. maj blev smådelene til  garagen leveret og vi gik igang. Det tog kun en weekend, så stod garagen op! Det vil sige den 20. maj kunne vi holde rejsegilde på garagen. Det blev nu ikke det store gilde, for vi prioriterede at få taget på og komme videre med arbejdet. I stedet ville vi holde rigtigt rejsegilde, når huset til sin tid skulle rejses.

I løbet af sommeren gjorde vi så garagen færdig. Planen var, at den skulle være klar til året efter, hvor vi så ville gå igang med huset. Det kom dog ikke til at holde stik.

I løbet af sommeren fik vi nemlig samtidigt gravet ud til seve huset, fik kørt sand på og vibreret. Den lille kineser fik lov til at sluge en hel del diesel den sommer, en stor del af tiden med Margit som chauffør.

Allerede den 7. oktober 2006 om morgenen kunne vi så begynde rejsningen af vores nye hus og sidst på eftermiddagen holdt vi så rejsegilde for familien, venner og de nye naboer. Det var virkeligt en dejlig dag. Så da vi pakkede sammen den aften, var vi rigtigt godt trætte.. igen! 

Og til et rigtigt rejsegilde hører der sig jo både en krans og masser af vimpler!
Så dejligt, at så mange fulgte med i vores forehavende med så stor interesse.

Men, som vi jo godt vidste, er det jo ikke nok, at spærrene er rejst. Vores erfaring sagde os, at når huset stod der, så var vi måske en tredjedel færdig. Det er de store ting, der fylder og ser ud af noget, men de små ting, der gør det færdigt.
Så vi var godt klar over, at der ventede os mange arbejdstimer endnu...

Hvad vi ikke vidste var, at CimberBo havde besluttet, at nu skulle vi have Rockwool! Pludselig en  dag stod der 13 paller Rockwool ud foran vores hus! Og hvor søren gør man af den mængde isolering i løbet af no time. At lade det stå på paller, lige til at læsse på en anhænger oppe ved vejen, det ville nok blive betragtet som letsindighed af forsikringselskabet, i tilfælde af, at en tilfældigt forbipasserende anså det for gratis isolering, uden levering, altså...

Så den aften kom vi på overarbejde og under hele resten af byggeriet har vi nok flyttet ret så meget, nytteløst følte vi, rundt på det ubelejligt leverede isolering. Problemet var, at man i de tider blev nødt til at acceptere Rockwools levering - eller risikere, at skulle komme til at vente på leveringen. Det havde vi jo heller ikke lyst til.

Det blev vinter.

Vi havde lovet os selv, at vi ikke ville arbejde på huset i julen og hele januar måned. Det overhodt vi, næsten... og nød en gåtur ind imellem. Der er også smukt langs Hærvejen i den mørke tid.

Så i februar gik vi til den igen. NU skulle der ske noget.

Her er meget af isoleringen lagt i de rette hylder rundt omkring i huset, men, som man kan se, er der stadigt noget, der ligger rundt omkring i hjørnerne (og i garagen) og sjovt nok var der hverken for lidt eller for meget. Der går virkeligt enorme mængder af opblæst sten til, for at vi skal kunne holde varmen.

Nu er der efterhånden kørt nok sand ind i huset og der er blevet vibreret efter alle kunstens regler. Så her er sat af til sokkel mellem de tørre og de våde rum.

Og, som den opmærksomme læser kan se, så virker vores ide om, at garagen fungerer både som lager og opholdsrum/frokostrum. Her blev en del af isoleringen opbevaret, mens vi så kunne  komme til i huset. Varme var der dog ikke på, endnu, derfor den varme påklædning - i mit yndlingstøj! Nemlig arbejdstøj af ubestemmlig herkomst og varieret farvesammensætning...

Alle fik lov til at være med. Her sætter Anette loft op med trykluft, mens Lars holder brædtet på  plads. Både begge piger og deres, dengang, kærester gik ikke af vejen for at give en hånd med, når de kunne. Det er så heldigvis de samme mænd, de nu er gift med. Det betyder jo så, at vi må få lov at gøre gengæld i deres huse! Det giver gode muligheder for at deltage aktivt i deres liv... og det nyder vi!

Her er Marianne slangetæmmer og Anette holder sig i sikker afstand. De har smidt i blandemaskinen til støbearbejdet til gulvet i badeværelset mm. hele dagen. De har bestemt været trætte ovenpå den dag. Men det har sikkert været en god afveksling fra studierne i Århus.

Så blev badeværelset fuget og hold da ferie, hvor vi begyndte at glæde os til at flytte ind. Vi var mærkligt nok ikke trætte af at bruge al vores fritid på huset. Jeg tror, det var fordi vi ikke boede i det - at vi kunne køre hjem til Hovslund, hvor vi jo boede rigtigt godt og helt ok.
Jeg kunne dog mærke, at lysten til at vedligeholde det "gamle" hus ikke længere var så stor, som den engang havde været. Men, man skal jo kunne sige "pyt"! Og alligevel skulle det jo være i orden til det når det skulle sælges, så der var nok at give sig til.

Nu nærmer det sig.
I slutningen af april 2008 inviterede vi hele familien til fødselsdagsmorgenkaffe i det nye hus. Der blev dækket op med papirsduge og engangsservice... og vi fyrede i brændeovnen. Det var fedt...  
Men det bliver nok den eneste gang, der kan være så mange mennesker inden døre her i stuen. Næste gang bliver udendørs på terrassen.

Juli måned bev huset i Hovslund så solgt og vi rykkede ud i en fart. Det gik godtnok lidt tju-hej. Køberne ville gerne overtage huset pr. 1. august, men kendte ikke lejeloven så godt, at de vidste, at man skal rykke ud 14 dage inden opsigelsesdagen.

Det var nu ikke noget problem, for vi rykkede bare i en fart. Vi havde jo igennem hele foråret og sommeren vidst, at vi skulle ud på et tidspunkt og havde derfor flyttet de fleste af vores ting. Så de 14 dages forskel kunne ikke vælte  vore planer - tværtimod gjorde det nok overgangen noget lettere for os.  Det eneste vi manglede, da vi flyttede ind var gardinerne og alt det udendørs. Gardinerne kom ret hurtigt, da vi endelig havde bestemt os for, hvordan de skulle se ud.

Vi flyttede endda et helt år tidligere end der var beregnet. Så man KAN godt bygge eet hus i sin fritid på 2 år efter mottoet: Tro, at du kan - Sig, at du vil - Så kan du. 

Det blev en sommer og et efterår (2008) med mange fliser, der skulle lægges og en have, der skulle anlægges. Men det kan du læse mere om under fanebladet "Haven".