Efter sommerferien 2000 kørte Harry på motorcykel hjem fra arbejde. I stedet for at køre den lange lige landevej, tog han som så ofte før turen ind over Vedsted og ned forbi Vedsted Sø. Det var en rute hvor der som regel var noget nyt at se.
Det var der også denne eftermiddag i slutningen af juli. Det gamle hus på hjørnet af Skovbyvej var der nemlig blevet sat et Til salg-skilt op ved. Harry har flere gange nævnt, at hvis det nogensinde blev sat til salg ville han undersøge om det var muligt at købe det.
15. august 2000 overtog vi så grunden. Og så begyndte arbejdet. Der skulle nemlig ryddes op på grunden. Huset var heldigvis blevet tømt inden det faldt sammen - hvilket det efter sigende ikke skulle have gjort af sig selv. Forbipasserende har fortalt at Beredskabet skulle have trukket det helt om, fordi man mente det var farligt at have delvist stående. Man var bange for at børn skulle kunne komme galt afsted her på grunden. Forståeligt nok.
Lige så stille begyndte vi at rydde op - hold da ferie sikke et arbejde. Meningen var at vi måske ville bygge et nyt hus - men hvordan skulle det se ud, oghvordan skulle vi bære os ad. Og hvad så med det i Hovslund - kunne det sælges? Men de beslutninger blev overhalet indenom, da Margit fik en blodprop i hjertet - så var alle planer sat midlertidigt i stå.
Hele fem år gik med pasning og vedligeholdelse af 1 hus og 2 grunde. Der blev ryddet helt op i Vedsted. Børnene flyttede hjemmefra og vi havdefaktisk alt for megen plads i Hovslund - og ikke udnyttet som det ville passe os bedst... så gode råd vardyre.
En dag vi sad og tegnede kom ideen. Vi skev hele planen ned om hvordan vi ville gå frem.
Det overordnede koncept så ca. sådan ud:
1. Det skulle være et bjælkehus.
2. Vi ville bygge det selv.
3. Huset skulle være velisoleret, så varmeregningen kunne minimeres.
4. Den fremtidige husleje skulle kunne klares, også når vi engang skulle på pension.
5. Vi ville bruge 3 års fritid på projektet.
6. Vi ville også "leve" mens vi byggede!
7. Huset i Hovslund skulle sælges.
Tja, så var det vel bare at gå igang.....
|